Her skal du uden nogen form for hjælpemidler forklare hvad du vil gøre i forskellige situationer. Igen er hele pensumet i spil, men du kan være sikker på at møde en farvandsafmærkning, en lanterne figur med tilhørende skibskending, en situation med vigeregler, nødsignalerne, samt et spørgsmål i havmiljøet. Hvis du har haft fejl i den skriftlige prøve vil der måske også blive stillet spørgsmål til dette. En sjælden gang er dette et knob. Herudover vil censor spørge ind til andre tilfældige emner i pensumet, for at vurdere om det nu er forsvarligt at slippe dig løs på vandet. Prøven plejer at vare ca. 20 minutter.
Resultatet af den skriftelige prøve vil blive vurderet i sammenhæng med gennemførelsen af den mundtlige del, og de vil tilsammen være grundlaget for beståelse af den teoretiske eksamen.
Et eksempel på strukturen i den teoretiske prøve. Det er helt op til censor at grave sig ned eller springe over. Det der er mærket med fed skrift er det du med 110% sikkerhed vil blive spurgt om og skal kunne svare fejlfrit på.
- Du bliver kaldt ind.
- Censor tjekker at han har de korrekte oplysninger til kortet (navn, adresse, cpr og foto), samt at der er betalt.
- Du trækker et eksamens spørgsmålssæt, der afgør de næste små spørgsmål.
- Der udleveres ark med lanterner, som det kan ses om natten, og du får lidt tænketid hvor du skal tænke og ikke tænke højt.
- Skibskending, hvor du kunne svare på følgende, gerne i denne rækkefølge:
- Hvad er det for en båd du ser på arket. Nogle gange kan det godt være flere typer af både, nævn gerne dem alle, men helst det mest sansynlige først.
- Hvilken side ser du denne båd fra.
- Kan du sige noget om længden af båden?
- Hvad er den i færd med? Arbejder den med noget. Gør den fart, ligger stille, for anker, eller blot let. Er den i færd med at fiske f.eks.? Eller kan man ikke afgøre det?
- Hvad dagsignal skal denne båd føre. Måske ikke noget.
- Hvad tågesignal skal denne båd afgive. Under fart og når den ligger stille. Hvad skal det afgives med og hvor tit.
- Hvad lanterneføring skal denne båd have, når den ligger for anker, og tågesignalet som ankerligger.
- Måske nogle spørgsmål til de alm. manøvre signaler. (drejer til styrbor, bagbord, går bak, vil gerne overhale osv.
- Hvilke forholdsregler du kan tage i forbindelse med passage, tåge og opankring.
- Vigesituation. Du får nu at vide at du sejler i en given båd og at du observere ovenstående båd i en given retning fra din egen båd.
- Hvad vil du gøre? Her skal du svare følgende remse og censor skal nok spørge ind til hvad du forstår ved disse punkter:
- Overgå til skærpet udkig.
- Aflæse egen styrede kurs
- Kontrollere at egne lanterner brænder klart
- Kontrollere at VHF radioen er tændt og står på kanal 16
- Hvilke andre hjælpemidler der kan benyttes: Kikkert, radar, AIS.
- Peje modparten gentagne gange over eget kompas og herved konstatere om denne ændrer sig. Hvis ikke er der fare for kollision.
- Hvis der ikke er fare for kollision : Begge fortsætter sejladsen, og når man er sikkert passeret overgår man til alm. udkig.
- Hvis der er fare for kollision skal man redegøre for hvad man så vil gøre, og her er følgende:
- Finde ud af hvem, der skal vige ifgl. reglerne.
- Angive hvilken regel du anvender, og hvorfor.
- Hvad du forventer af den der skal vige gør: Udføre vigemanøvre tydeligt og i god til og i øvrigt i overensstemmelse med godt sømandsskab. Være klar til at afgive signal med fløjten.
- Hvad du forventer af den der ikke skal vige: Holde sin kurs og fart.
- Hvis det ikke går som forventet eller der opstår problemer med manøvren, hvad vil du så gøre? Afgive advarselsignal med fløjten. Bruge manøvresignal. Kalde op på VHF'en. Nedsætte farten.
- Farvandsafmærkning. Du får et ark med en bøje, set måske kun om natten, eller kun med farver eller topbetegnelse. Herudfra skal du fortælle alt hvad du ved om den givne afmærkning.
- Hvad kaldes denne type (NSØV-kompasbøje, BB/SB sideafmærkning, BB/SB skillepunkt, special bøjer)
- Hvor er den slags bøjer placeret og hvordan skal den passeres.
- Hvad er dens refleksbånd.
- Hvis det er en bøje med lys, hvad er så dens typiske fyrkarakter, farve og periode.
- Andet spørgsmål i hele pensummet, dette kunne være en af følgende:
- Miljøregler. Man må ikke smide affald i vandet, det skal tages med i land. I helt specielle tilfælde, som frisk fanget fiskeaffald, og alm. spildevand må dette godt smides i vandet. Redegør for hvor og hvornår.
- Fyrkarakterer, på de store fyr. Kimingsafstand. Hvad betyder det der står søkortet ved et fyr.
- Søkort, opbygningen af hvad der står i søkortet. Afstande, bredde og længdegrader.
- Kompasset, deviation og misvisning.
- Danske specialregler, som brosignaler og passage i snævre farvande.
- Brand, forebyggelse, udstyr og bekæmpelse.
- Sikkerhedsudstyr i båden.
- Sejladsplanlægning, vagthold, bemanding, proviantering, bådens alm. udstyr.
- Vejret. Vejrudsigt, advarsler, foranstaltninger ved dårligt vejr.
- Nødsignaler. Her skal du med sikkerhed kunne angive fem forskellige typer af nødsignaler.(lyd, lys, signaler, radio)
- Uafbrudt brug af fløjten/hornet. Slå på gryde, ringe med klokke.
- Rød faldskærmsblus, rødt signalblus, røde stjerne signaler.
- Mayday over radioen.
- SOS med lyd eller lys.
- Langsom hævning og sænkning af udstrake arme.
- Signalflag N over C, eller firkantet flag over eller under kugle.
- Andre: Kanonskud, orange røg, flammer om bord, EPIRB bøje og andre nødsignaler via. radiosystemer.
- Nu håber vi så censor er blevet træt og sender dig ud af lokalet, hvor du afventer besked om du har bestået.