Navigation

Velkommen til kurset efteråret 2023 i Sejlklubben Limfjorden

Kurset er planlagt efter at det afsluttes inden juleræset sætter ind i december og at det afsluttes med en prøve der indeholder et sejladsplanlægnings projekt og en færdighedsprøve. Håber at vi når igennem pensum som planlagt, men der er indlagt mulighed for at vi kan aftale at tage en eftermiddag f.eks. en lørdag eller søndag.

Kursusplan
Uge 40 Mandag 2/10 18.30-21.15  
Uge 41 Mandag  9/10 18.00-21.30  
  Torsdag 12/1018.00-21.30  
Uge 42:   (Efterårsferie)
Uge 43 Mandag 23/10 18.00-21.30  
  Torsdag 26/1018.00-21.30  
  Søndag 29/10 disponibel
Uge 44 Mandag 30/10 18.00-21.30  
  Torsdag 2/1118.00-21.30  
  Lørdag 4/11 disponibel
  Søndag 5/11 disponibel
Uge 45 Mandag  6/11 18.00-21.30  
  Torsdag 9/11 18.00-21.30    
Uge 46 Mandag 13/1118.00-21.30 Projekt udleveres
  Torsdag 16/1118.00-21.30 Alm. træning.
Uge 47 Mandag 20/11 18.00-21.30 Projekt spørgetime + træning
  Torsdag 23/1118.00-21.30 Projekt afleveres + træning
Uge 48 Mandag 27/11 18.00-21.30 Prøve
  Torsdag 30/1118.00-21.30 disponibel
 

På disse sider vil du finde lektionsplaner, materiale lister, præsentationer, opgaver, løsninger, links til gode sider mv. Siderne er fra seneste kursus, og vil bliver opdateret som kurset skrider fremad. Der kan dog forekomme ældre materialer og døde links - beklager, men det er tidskrævende at holde sider som disse fuldt opdaterede.

Lokalerne

Vi har i et samarbejde mellem AOF og Sejlklubben Limfjorden fået lov til at afholde vores kursus i Sejlklubbens klubhus på havnen (Bådehavnsvej 14, Aalborg), fremfor at skulle benytte et tilfældigt skolelokale. Undervisning i et maritimt miljø, det kan næsten ikke være bedre, og med parkering lige udenfor. Faren er dog at vil kigge mere ud en på tavlen, men jeg tager chancen. Hvordan det ser ud fremover er uvis, da AOF har begæret sig konkurs efteråret 2023. Det er dog lykkedes at etablere dette alternative kursusforløb for efteråret.

Find vej til lokalerne: Sejlklubben Limfjordens lokaler.

Om undervisningen

Undervisningen foregår normalt ved at stoffet til en lektion gennemgås og forklares mundtligt af læreren med støtte fra powerpoint på projektor, gammeldags tavle og diverse undervisningsmaterialer. Man behøver ikke læse på stoffet før det bliver gennemgået, men det skader selvfølgelig ikke. Som en naturlig ting indgår diskussioner af emnet med egne oplevelser, praktiske råd, konsekvenser af fejl. Herefter kan der være forskellige øvelser både praktiske og navigationsopgaver i fællesskab, og opgaver til individuel løsning hjemme.

I starten af kurset vil der blive fokuseret på at lære grundbegreberne i navigation og søvejsregler. Her er der en del udenadslære, der mere og mere intensivt så bliver benyttet i de navigationsopgaver der stilles. Fra midten af kurset og fremad vil der være meget fokus på at opnå færdigheder i løsning af navigationsopgaver, og det er også her der er lektioner i de mere perifere men stadige vigtige emner omkring duelighedsbeviset. Det er emner som vejret, motor, knob, brand, havmiljøet. De sidste 5 kursusgange vil fokusere på eksamen og forberedelse dertil.

Kurset er indholdsmæssigt tungt, og man skal passe på ikke at springe opgaveregning og øvelser over. Enkelte gange vil vi gennemgå opgaverne, og her lærer man faktisk intet med mindre man selv har løst dem. Hav ikke indstillingen "Det lærer jeg lige under repetionen", for den indstilling giver kun ekstra sved på panden til eksamen. 

Fremmøde.

Du behøves ikke at melde afbud hvis du ikke kommer en enkelt aften. Du vil her på hjemmesiden kunne se hvilke emner der er blevet gennemgået og hvilke opgaver der anbefales at regne. Hvis du er væk en længere periode må du gerne give besked. Af hensyn til de andre elever kan du ikke forvente at de opgaver du regner ude af trit med kursusforløbet kan blive rettet og forklaret. 

Kontakt

Hvis du absolut skal i kontakt, så kan jeg kontaktes. Men bregræns det og brug tiden når vi mødes til den ugentlige undervisning.

Christian Kirkegaard, tlf. 20231372, mail: ck@c-innovation.dk.